Går din virksomhed med ambitioner om at lancere en ny hjemmeside, og leder du pt. efter udbydere? Møder du konstant termen “hosting” på din vej, får du her en forklaring af begrebet hosting, som er ganske essentielt, når du fx skal etablere et nyt website.

Betydningen af hosting ligger næsten i ordet, som betyder værtskab, hvilket dækker over, at en virksomhed eller for den sags skyld en person, der bare har en personlig blog, vælger at få en anden til at sørge for den bagvedliggende drift. Her er oftest tale om, at en virksomhed outsourcer driften af hele eller dele af deres IT-løsninger, som de får en velrenommeret hostingudbyder til at varetage. Det behøver ikke at være en hjemmeside eller en webshop, men kan også være e-mailløsninger eller økonomi- og lagerstyring.

Få mere tid til din egen forretning med professionel hosting

Det sidste, du har lyst til at tænke på, når du arbejder hårdt på at få din virksomhed på skinner, er teknik. Hosting er et nødvendigt onde, der bare skal fungere, hvorfor du helst gerne ser en professionel og erfaren virksomhed med mange år i branche tage sig af dette. På den måde får du mere tid til dine kernekompetencer og kan i stedet udvikle på din forretning. Ikke desto mindre er det essentielt at vælge en hostingudbyder, der garanterer maksimal stabilitet, så din side fungerer upåklageligt og hurtigt, så dine kunder får en god oplevelse på siden. Du får et højt sikkerhedsniveau, stor stabilitet og mulighed for at skalere op og ned efter behov.

Ved at outsource hosting har du ressourcer, du kan bruge andetsteds. Du sparer ganske enkelt penge ved at vælge en skarp hostingudbyder, der kan varetage hele driften af jeres IT-løsninger, så I intet selv skal foretage jer på det område. I sparer sågar også penge på strøm, vedligeholdelse af hardware, opdatering af systemer samt monitorering af servere.

Sikr data i skyen

Når du vælger hosting hos et hostingfirma, bliver dine data opbevaret sikkert, i hvad man populært refererer til som “skyen”, der kan ligge på fysiske og virtuelle servere. Disse er typisk placeret inhouse hos udbyderen af hosting eller i et altid sikret datacenter, hvor der er overvågning 24/7-365. Skyen er en term, der anvendes om en ydelse, som ikke ligger hos den part, der skal anvende data, men i stedet ligger det tilgængeligt og kan nås af alle, der har adgang til den pågældende server.

Ligger dine data, filer og meget andet hos en hostingudbyder, er sikkerheden i højsædet, og der bliver dagligt foretaget backup af dine data, så der er et ekstra sikkerhedsnet, hvis du skulle have indbrud på kontoret, og din computer bliver stjålet. Når dine data ligger i skyen, er de der altid – også selvom du ikke har din computer. Det er derfor, det er så smart og sikkert. Hosting i skyen er din sikkerhed for, at du altid kan tilgå dine filer og dokumenter, når du har lyst.

Hosting er en tillidssag

At være hostingudbyder er ikke noget, man bare lige bliver. Det kræver certificeringer, og at man lever op til gældende lovgivning inden for håndtering af fx personfølsomme oplysninger. Til stadighed bygger hosting på tillid, da det er en tillidssag at overlade ens IT-løsninger til andre end en selv. Derfor kan du med stor fordel vælge hosting hos et firma, der får gode anmeldelser og har udmærket sig gennem mange år i branchen. Erfaring er mange gange et stort kvalitetsstempel på dette område, da det vidner om stabilitet og pålidelighed.

Skriv et svar